Syg uden at vide det... Lennart Ellegaard fra Medieskolen i Viborg tog i oktober dette billede i forbindelse med en opgave. Vi er på Mariager Fjord

Sundhed - det naturlige valg! 

Har lagt stilen om. Det er slut med søde sager, pølser og andre fede sager. Ikke noget med basser, lakridspiber og konfekt...

I midten af juni blev jeg i forbindelse med et hovedbestyrelsesmøde i Metal tilbudt en helbredsundersøgelse. Havde ellers aldrig været ved lægen og anede derfor intet om mit kolesteroltal, blodtryk og konditionstal. 

Vi sad nogle stykker omkring det gode frokostbord. Mødet var færdigt og jeg kunne nyde et par øl til Metalskolens gode mad, der altid frister til endnu en bid!

- Vi kom ind på tilbuddet om et tjek af helbredet, som i anledning af "mændenes sundhedsuge" var et stående tilbud. Ingen af omkring bordet syntes i første omgang der var grund til at blive tjekket.... Tænkte dog lidt over sagen, og gik efter frokosten ned til to flinke sygeplejerske, som med det samme gik i gang med undersøgelsen. 

Sukker i blodet!

Det ellers gode humør og den lette stemning, blev på trods af sommervarmen kølet lidt ned, da jeg fik at vide at mit blodsukker lå alt for højt. Positivt var det, at blodtryk og kolesterol ikke var alarmerende. Konditionen var heller ikke katastrofal!

- Har du lige spist, lød det fra sygeplejesken. Ja, der er gledet en masse lækre sager ned, kunne jeg bekræfte.

- Kan du ikke gå en tur og komme tilbage om en times tid. Dit blodsukker ligger alt for højt og vi gerne måle dig endnu en gang...

Ingen symptomer

Hva' fanden er du syg, tænkte jeg mens jeg gik op og googlede "blodsukker". Har, eller havde eller ikke haft en unaturlig tørst, hyppige vandladninger eller andre af de beskrevne symptomer på sukkersyge. 

Kom tilbage lidt anspændt og fik igen taget en dråbe blod.

- Prøv med blod fra højre hånd sagde jeg, for at virke lidt ovenpå, lidt cool... Igen viste målingen et alt for højt blodsukker, denne gang på 13,5 mmol/L.

På diæt!

Jeg lovede sygeplejerskerne at bestille til hos lægen. Noget kunne tyde på du har erhvervet dig en diabetis 2, eller "gammelmandssukkersyge", lød det. 

Startede efterfølgende aftenens middag ved salatbordet. Beslutningen var taget; og den stod på diæt og et entydigt farvel til fedt og sukker. 

Efter middagen satte jeg mig igen bag skærmen for at læse mere om sukkersyge, diæt og min nye livstil. Fik også bestilt tid hos lægen der kunne beskræfte diabetis 2 diagnosen.

Ved at undgå fedt og sukker har jeg i løbet af 6 måneders tabt 14 kilo. Diæten har ligeledes reduceret det gennemsnitlige blodsukker med omkring 35 %

Fisketur og dagligdag

Flere har spurgt til min diæt eller rettere omlægningen. 

En øl eller et glas rødvin nyder jeg fortsat i begrænsede mængder. Eller ser dagligdagen og fiskedagen sådan ud:

• Morgen: Müsli med 0,5% A38 og kaffe
• Formiddag: Et æbel og kaffe
• Frokost: Mørkt groft rugbrød, evt med sild
• Eftermiddag: Et æbel og kaffe
• Aften: Magert kød, ris eller kartofler og masser af grønt!

Er jeg på fisketur medbringer jeg gerne kaffe, vand, noget rugbrød, nogle nødder og kopnudler.

Er glad for at jeg fandt min svømmefod og at jeg fik helbredet undersøgt og rettet ind på livsstilen inden der dukkede symptomer op! 

Sjovt var det, og hvor mon Arne, Dan, Søren og de andre er blevet af?

Udover fiskeriet og naturen bruges fritiden til foto, god mad & vin, foreningsarbejde, rockmusik, EDB, og politik.  Derudover er jeg formand for Danske Fluefiskere.

Fiske CV...

Siden mine drengeår har jeg været interesseret i fluefiskeri og fluebinding, hvorfor jeg i 2008 kunne holde 50 års jubilæum.

Den 19. marts 1998 blev jeg valgt som afdelingsformand i Metal Randers. Jeg tiltrådte jobbet 1. maj - samme dag som storkonflikten startede.

Lidt omtale af den gode slags!

Stafetten røg fra Metal Helsingør til formanden for Metal Randers, Henrik Leth. Afdelingen har 3700 medlemmer, heraf 210 lærlinge. I 1888 var Metal Randers med til at stifte Dansk Smede og Maskinarbejderforbund.

***

Randers lyser på Metals Danmarks kort. Ikke mindst takket være den dynamiske formand.

De fem havørreder, som han fangede forrige weekend, satte han ud igen. Helt så eftergivende eller blødsøden er Henrik Leth ikke i sin rolle som formand for Dansk Metal Randers. Han ved, hvad han vil, og hvad han går efter.

Siden klokken 7.15 har Henrik Leth siddet ved sit skrivebord, tjekket om der er faglige lokale nyheder fra aviserne, som skal kommenteres, og besvaret emails. Det er alt fra opsigelsesvarsler, regler om feriefridage, feriegodtgørelse, som han sender ud i cyberspace fra sin pc.

I dag har tv bud efter ham. Han skal kommentere lærlingekampagnen i TV-Danmark. Sammen med Teknisk Skole har Randers-afdelingen sat en kampagne i værk for at få flere unge interesseret i de traditionelle uddannelser som smed og maskinarbejder. Efter et interview for nylig i TV2-Østjylland er tilmeldingerne allerede steget fra 5-6 stykker til ca. 30. Så det er en tilfreds formand, der aftaler igen at optræde foran tv-kameraet.

Afdelingens tjekkede hjemmeside dukker op på hans pc, men bliver hurtigt afløst af hans egen hjemmeproducerede hjemmeside. Her er det fiskeri, det handler om. For når formanden har fri, er der nemlig fluefiskeri på programmet. Og når han snakker fisk, gløder hans øjne bag brilleglasset.

- Jeg er nok lidt af en teknik-freak, indrømmer han med et smil.

Nu er dagens post gennemgået, og næste punkt er et virksomhedsbesøg hos Gerni A/S, der fremstiller højtryksrensere. Henrik Leth har aldrig en ”normal” dag. Andre dage kan vælte han rundt i møder, en horde af udvalg, lønforhandlinger, konferencer eller faglige sager.

Nytænkende

Jan Helbo Andreasen overtog Henriks job som faglig sekretær, da han blev formand i maj 98. Han kalder sin formand ambitiøs, visionær og nytænkende, mens formanden selv lægger mobiltelefonen og tager en bid af et rundstykke.

-         Mine visioner? Henrik Leth tænker sig lidt om.

-         Vores mål er et give et ordentlig indspark og gøre Randers til landets bedste Metal-afdeling. Vi vil gerne have en god dialog med vores omgivelser, specielt medlemmerne, der jo er vores arbejdsgivere, men også arbejdsgiverne og de lokale politikere, siger han.

Jan indskyder, at Metal nok er den mest synlige fagforening i Randers.

-         Ja, hvis medierne skal have fat i en fagforening, er det os, de henvender sig til, indrømmer Henrik Leth med et smil i skægget.

-         Vi står som en organisation, som udvikler og vedligeholder viden for medlemmerne, så de bevarer en værdi på arbejdsmarkedet. Derfor arbejder vi meget med uddannelse og efteruddannelse, siger han.

-         Men de røde faner står ned i kælderen, griner Jan Helbo Andreasen.

Det skal lige siges, at Metal i Randers har til huse i en 12 år gammel rødstensbygning, hvor der ikke er skyggen af en kælder.

Rollen

Henrik Leth forklarer, at hans vigtigste rolle som formand er få sat tingene i sammenhæng og sørge for, at tillidspersonalet på arbejdspladserne er godt klædt på.

Formanden tager sin blå regnfrakke over sin lyse habitjakke, en plasticpose med pjecer om efteruddannelse i hånden og pakker sine 193 centimeter sammen i fotografens bil. I hans egen firhjulstrækker er der kun plads til to personer og selvfølgelig til fiskegrej.

Det er længe siden, at formanden sidst har været på besøg på Gerni A/S. Men afdelingen dækker også omkring 600 virksomheder i Randers-området.

”Der er besøg fra Metal”, siger kvinden i receptionen.

Plasticposen med folderne skifter ejermand, da Gerni’s tillidsmand, maskinarbejder Ole Madsen, møder en ”gammel” tillidsmandkollega. Henrik Leth er oprindelig uddannet automekaniker i København, og i midten af 80’erne var han maskinarbejder og tillidsmand på Gerni.

Formålet med besøget er blandt andet, at formanden skal få en sludder med de ansatte. ”Hvordan går det?”, ”Sørger I for at blive efteruddannet?”, ”Skal virksomheden bruge flere ansatte?”.

-         Vi har en føler ude, måske kan vi henvise nogle folk hertil.

Fra 13 til to

For 12 år siden havde Gerni 13 lærlinge – i dag er der to. Sådan sætter teknologien sine spor mange steder. De to lærlinge, Dennis Andersen, 19 år, og Dennis Hermansen, 21 år, vil begge gerne fortsætte her, når de er udlært. Det ville være med til at løfte alderen på Gerni, for i dag er der mange sølvbryllupper, fortæller Ole Madsen. På turen gennem montagehallen konstaterer Henrik Leth, at hans gamle maskiner er forsvundet.

Næste stop er tv-interview på Dan-Plast i Randers-forstaden Kristrup. Virksomheden på 50 mand er valgt, fordi den kan vise TV-Danmarks seere en moderne, teknologisk arbejdsplads, der har spændende arbejdsopgaver som f.eks. dele til undervandsbåde.

Selv om tv-kameraet er i sigte, er der ingen nervøsitet at spore hos Henrik Leth. Han forklarer, at kampagnen skal sætte spot på, hvad de traditionelle metalfag som smede og maskinarbejdere laver i dag.

-         Vi står og mangler godt 100 lærlinge. Men imaget er blevet lidt støvet for smede og maskinarbejdere. Det billede både de unge og deres mødre har af uddannelsen og faget stemmer ikke længere overens med virkeligheden.

For Henrik Leth fortsætter dagen indtil ved fem-halvseks-tiden. Men i dag har afdelingen fyraftensmøde om ferieloven. De har måttet flyttet mødet til større lokaler, fordi 140 har meldt sig. Formandsposten er kun et job, man har, hvis man brænder for det. Og det gør den dynamiske formand i Randers. Så længe der er medlemmer og fisk i sigte, bliver han ved at have snøren ude:

-         Og lige til lærlingene… tag og følg med – ikke kun mens I uddanner jer, men hele livet.

{jcomments on}

En portræt artikkel fra 1996:

Af Karsten Nielsen

Kompromisløs og rabiat. Det var nogle af de ord, der blev brugt om Henrik Leth, da han sidste symbolsk brændte flere garn ved Mariager Fjord. Men har er andet end en gal fluefisker, der vil have fjorden for sig selv.

Mariager Fjord i september sidste år. En solfyldt efterårsdag ed høj blå himmel og flot udsigt over fjorden. Fluefiskeren Henrik Leth møder fritidsfiskerne direkte, da han på bredden af Mariager Fjord i protest mod garnenes stadig stigende effektivitet symbols brænder flere garn af. Der diskuteres ivrigt og højlydt. Fronterne er stejle.

Karakteristikkerne flyver omkring ørerne på en, når man beder folk om at beskrive Henrik Leth. Hans modstandere tøver ikke med at kalde ham rabiat, kompromisløs og top-egoist, mens venner betegner ham som engageret, energisk, dygtig og en god kammerat. Alle har en mening om Henrik Leth, formand for Danske Fluefiskere, tidligere Nordisk Fluefisker Råd. Og han har en mening om det meste. I hvert tilfælde når det gælder miljø, natur og ikke mindst fritidsfiskerne garn. Blandt andet i nu afdøde Mariager Fjord.

Dygtig og stædig

Den 45-årige Henrik Leth er uddannet automekaniker, men arbejder i dag som faglig sekretær i Metal Randers. Han voksede op på Frederiksberg i København, hvor hans far var bagermester, mens moderen solgte brød og kager i butikken og i øvrigt passede Henrik og hans halvandet år yngre bror Erik.

Lillebroderen beskriver Henrik som en ”godmodig drillepind, der har en medfødt interesse for lystfiskeri”. Erik fortæller om engang, da han var omkring  ti år. Erik havde slebet sin massive glasfiberstang ned og lakeret den igen. Inden lakken var tør foreslog den næsten to år ældre bror, at rulle stangen i gulvtæppet. Så ville den blive mere holdbar, lød beskeden fra storebroderen…

Erik beskriver sin fluefiskende bror som ”hjælpsom og til at store på. Men han er stædig og ikke lige sådan at vippe af pinden hvis han har sat sig noget i hovedet”.

Som stor knægt cyklede han tit og ofte de atten kilometer fra Frederiksberg til familiens sommerhus i Vallensbæk for at røgte ruser og garn, som han satte fra sin egen robåd.

Fluefiskeren Henrik Leth kan næste år fejre 40 års jubilæum som lystfisker. Når man spørger hans kammerater om hans evner med fluestangen, lyder det samstemmigt og harmonisk, som var det Danmarks Radios Pigekor: Dygtig, dygtig, dygtig. Han fanger mange havørreder. Sådan ca. 80 om året - og han er ikke bleg for at øse af sine kundskaber til andre, der ikke har samme held til at lure de smarte strømlinieformede skabninger til at tage fluen. Men Henrik tager bare 20 af de sølvblanke med hjem om året. Resten sættes skånsomt ud i deres rette element igen. I respekt for naturen.

Det er spændingen og det, at han er fascineret af naturen, der driver fluefiskeren Henrik Leth ud til kysten, søen eller åen. Han er et naturmenneske der nyder fuglelivet, naturen og vejret. Enten det nu regner, blæser eller solen skinner fra en skyfri himmel.

Livsnyder og parasit

Anna Grethe Jensen, fiskekammerat og suppleant i Danske Fluefiskeres bestyrelse, beskriver Henrik Leth ”som en rigtig fin kammerat, der altid æder ens madpakke, fordi han ikke har mad nok med selv. Han holder altid hvad han lover. Hvis man beder ham om noget, har han næsten gjort det, før man har fået sagt det”.

Et andet bestyrelsesmedlem, fiskeribiologen Steen Ulnits, karakteriserer Henrik ”som en livsnyder der sætter pris på god mad, et godt glas rødvin og musik, der er karakteristisk for hans generation. Som for eksempel Beatles, Eric Clapton og Pink Floyd. Materialistiske goder som bil, hus og så videre er ikke noget han interesserer sig for. Derimod brænder hans hjerte 110 procent for miljø og natur.

Henrik har efter sigende mange fjender. Danmarks Sportsfiskeforbund, erhvervsfiskerne og landmændene, der bliver meldt til politiet, hvis de fylder en mosegrav med murbrokker.”

I den mere etablerede del af lystfiskermiljøet er der stort set enighed om at Henrik Leth isolerer sig selv på grund af sine stejle holdninger, kompromisløshed og stædighed. Samtidig berømmer alle ham for hans energiske arbejde for at bevare miljøet og fiskebestandene.

Ivan Cortes, der er redaktør på bladet Sportsfiskeren understreger, at det er hans vurdering af Henrik Leth. Sportsfiskerforbundet har ikke noget samarbejde med ham eller foreningen Danske Fluefiskere, ”men vi er da enige om, at antallet af garn skal ned. Det er metoderne vi er dybt uenige om”, siger Cordes.

Top-egoist

En af hans modstandere – ikke fjender – i garnsagen, formanden for Fritidsfiskerne i Mariager Fjord, Finn Frandsen, siger om Henrik Leth, at han er en ”top-egoist fordi han vil fjerne alle andre redskaber fra fjorden end sine egne fiskestænger, der jo også er redskaber. Men vi taler da sammen et par gange om måneden,” udtaler Finn Frandsen, der beskriver ham som faglig dygtig og ihærdig, men at isolerer sig selv blandt sportsfiskerne på grund af hans bombastiske synspunkter”.  Sjovt nok har de to samme arbejdsgiver, i det Finn er ansat ved Metal i Hadsund/Assens. Efter sigende kan de godt tåle hinandens selskab under diverse konferencer og kurser i Metal-regi, selv om diskussionen også går for og imod garn. Det var for øvrigt Finn der dæmpede gemytterne, da det var ved at koge over ved garnafbrændingen for godt et år siden.

{jcomments on}

Det startede med en snor, en krog og en prop...

Frederiksberg - Ladegårds åen: Billedet er taget fra Åboulevard-siden. I dag er åen rørlagt, men gode kræfter arbejder på at genskabe den vandrige å, som i mine drenge år var en yndet fiskeplads. Husker skallerne, aborrerne og en enkelt gedde...! 

 Mariager Fjord, september 1996: Garnafbrænding, båltale og vrede fritidsfiskere...

 Du kan også se eller gense båltalen: http://ulnits.dk/video-arkiv/videofilm/baltalen/

Uddrag af båltalen: 

Ses der på fiskeriet i lokalområdet, hvor kendetegnet er at der overalt i foreningerne arbejdes seriøst med udsætningsplaner og miljøforbedringer, vil en omfordeling af fiskeressourcerne til fordel for lystfiskeriet være det mest sikre middel, når det gælder den fortsatte udvikling hen mod et bæredygtigt fiskeri. 

Det er tidligere, bl.a. ved Karup, Simested og Gudenåen bevist, at garnrestriktioner i høj grad kan få et hensygnende fiskeri til igen at blomstre. Når et lille antal garnfiskere fanger 80 - 90 procent af fiskene, går det beviseligt både ud over opgangen til åerne og mulighederne på kysten. Ønskeseddelen lyder derfor på:

·      At der højst må benyttes et garn pr. fisker

·      At garnfiskeren skal blive ved sit garn mens det fisker

·      At fredningsbælterne udvides og at der indføres flere fredninger ved “flaskehalse”

·      At der indføres et omsætningsforbud gældende for fisk fanget af andre end registrerede erhvervsfiskere  (Er nu indført, men er vanskeligt at håndhæve)

Kan der ikke fanges fisk i et enkelt garn, må det være fordi, der er for få fisk, eller fordi garnet ikke er sat korrekt. 

Ligesom når lystfiskeren er fysisk tilstede under fiskeriet, må garnfiskeren også blive ved sit redskab, mens det fisker. 

For begge, er det vel oplevelsen i naturen, som tæller mest, eller er det ?

For ellers var der vel ingen grund til hurtigst muligt at få sat garnet, og så ellers komme hjem i sofaen igen...

Når redskabsfiskeren skal blive ved sit redskab, bliver fiskerikontrollens arbejde også langt mere overkommeligt. Der kan svindles mindre".