Mandag den 10. oktober 2022. Randers Stenrev: På et møde med Randers Kommune den 5. oktober blev vi orienteret om at de nødvendige tilladelser var givet til etablering af stenrev og udplantning af ålegræs i Randers Fjord.
Svar fra Kystdirektoratet
Så har vi igen været til møde med Randers Kommune på Laksetorvet. Årsagen var Kystdirektoratets dugfriske svar på vor ansøgning om anlæg af nye stenrev i Randers Fjord.
Svaret var positivt. Af den 9 sider lange tilladelse fremgår blandt meget andet følgende:
"Kystdirektoratet hermed giver tiladelse til etablering af fem stenrev samt udplantning af ålegræs på den kystnære side af de ansøgte stenrev i Randers Fjord.
Tilladelsen er gældende for den reviderede ansøgning modtaget den 12. september 2022 med ændring i placeringen af stenrev (rev D) således, at det rykkes ud af zonen til sejladskorridorer (S) - S24 i havplanen."
Videre kan man læse:
"Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven.
Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingenslovens bilag 1 eller 2."
Således er der nu givet grønt lys for at gå videre med den endelige realisering af projektet. Der er tilsagn om den første million kroner til projektet, som venligst er bevilget af Elrofonden og LAG Randers.
Nærmere følger, så snart projektet går i gang.
Brug for frivillige
I forbindelse med gennemførelse af projektet vil der blive brug for frivillige til forskellige opgaver
Når vi ved mere, vil vi annoncere dette på facebook gruppen Randers Stenrev.
Bl.a. ved Mellerup og Udbyhøj havne er der udlagt sten. Efter kort til vokser der blæretang og der er masser af liv.
Steen Ulnits tjekker fjordbunden og mulige placeringer af stenrev.
Sten vil i den ellers golde fjorbund skabe plads og skjul til rejer og kutlinge: Blæretang og muslinger vil ligeledes kunne benytte stenene til befæstigelse.
Henrik Leth i gang med at tjekke fjordbunden for mulige placeringer af stenrev.
Læs mere: Genskab livet i fjorden! - Sten vil give mere liv i fjorden!
Tilmeld dig facebookgruppen Randers Stenrev og følg den videre proces. Her: https://www.facebook.com/groups/129936241049750