Søndag den 5. maj 2019.
Peter Sørensen og frue har netop investeret i en Anderson dobbeltbåd som i dag var på sin anden tur.
Glenstrup Sø
Vinden var frisk og humøret højt på dagens geddefluekursus på Glenstrup Sø. Arrangøren var Danmarks Sportsfiskerforbund og jeg havde sammen med Daniel Holm den store glæde at være instruktør.
Startede med at gennemgå grej og især fluer. Også Glenstrup Sø og affiskningen var et tema.
Da vi ankom var det diset og vinden var svag. Men sammen med opklaringen fik vi også den friske vest, nordvestlige vind at føle.
Heldigvis havde vi medbragt vores Torqeedo motorer hvilken kom nogle af medfiskerne til gode. De fik et lidt op mod vinden til søsætningspladsen ved Holmgårde.
Da vi havde medbragt forskellige modeller af Anderson Pontonbåde, fik deltagerne lejlighed til at afprøve fartøjerne og de uundværlige Force Finns under realistiske forhold.
Efter nogle timer i god vind på den store sø var appetit og tørst i top!
Kun få gedder viste interesse for vores fluer...
På pladser er der opstillet en grill til fri afbenyttelse. Daniel Holm måtte en tur til købmanden i Hobro.
Gode forhold til søsætning, parkering...
Flyderinge og pontonbåde trukket på land. Vi er klar til frokost!