Har hvert år siden 1983 besøgt området og fisket i Rena og Glomma...

2015 Norge fisk fangst 840 473

Sommerfiskeri i Norge efter ørred, stalling, helt og gedde!

Middag og mistet

Mandag den 6. juli 2015.

150707 guide lars markus

Markus Hoffman på forsædet og Lars B. Johansen bag årerne. 

Rena ved Deset.

 Efter en hyggelig og lækker middag hos vore norske værter, skulle der fiskes...

Inden havde dagen budt på massive regnbyger, en indkøbstur til Rena og indendørs aktiviteter i form af fluebinding og grejnusseri. Så alt var klar til en god aften og nat ved elven. 

Lagde ud med at fange en håndfuld helt og en mindre ørred. Håbede på massivt spinnerfald, som desværre blev moderat. 

Da det efter midnat stilnede af, sejlede jeg rund i et stille bagløb i håbet om, at en større ørred ville vise mig sin tilstedeværelse. Tæt under land tog en grov ørred en stor vårflue. Jeg padlede i position og kastede flere gange ind over pladsen, uden der skete noget. 

Lå i området omkrimg 10 minutter da det skete! I det samme som jeg havde sat armen i bevægelse for at løfte fluen af vandet, tog ørreden mit "Dyr" med stor aggresivitet. Desværre skete det uundgåelige: Jeg kunne ikke nå at stoppe mit bagkast, samtidig med at ørreden tydeligvis trak fluen den anden vej - forfanget knak i knuden ved fluen... Det var tydeligvis en af Renas større og legendariske ørreder. Mon ikke jeg kommer igen en af de kommende aftener?{jcomments on}

30 grader og ørred

Søndag den 5. juli 2015.

150705 rena ringe orred

Sejlede ind i et lille sideløb og mødte en ringende ørred...

Rena, Deset - Militærbroen.

150705 rena lars matthiessen

Lars Matthiessen har fundet et par ringende stalllinger. Har ankret op for at kunne kaste flere gange til fiskene. 

150705 rena orred net

Fangede godt med ørreder. Dagens flotteste tog en #10 Nelson Caddis tæt på brinken. 

150705 rena orred release

Når det gælder Renas ørred og stallinger fisker vi udelukkende Catch & Release. Skal der serveres fisk, bliver det en helt - de smager forøvrigt også fremragende! {jcomments on}

Helt og ørred

Lørdag den 4. juni 2015.

150704 rene helt

I de dybe og roligere partier af Rena, er der en god bestand af helt som der ikke er fangstrestriktioner på. Godt med lidt til rygeren.

Rena ved Deset. 

 150704 rene emphemerella aurivillii

Aftenen bød på en multiklækningaf slørvinger, døgnfluer og vårfluer. Døgnfluen på stangen er den smukke Empemerella Aurivillii.

Heltene blev fanget på klækkere fisket i overfladefilmen. Aftenens ørreder blev bl.a.  fanget på "Dyret".

150704 rene vanddybde

Flere steder er der overraskende dybt. På en af pladserne hvor der var mest gang i heltene, målte jeg 7,7 meter vand.{jcomments on}

Rena - gensyn og fisk

Fredag den 3. juli 2015.

150704 rena orred

En af dagens velformede ørreder. Fangede på drifturen 7-8 ørreder og 3 stallinger.

Rena, stræningen mellem Deset og Holmbo

Rena: Hyggelig driftur med Marit Kronen!

Torsdag den 17. juli 2014. Sidste tur inden afgang til Randers foregik i hyggeligt selskab med norske Marit Kronen, som jeg har kendt siden Fluefiskerdagene i Elverum i begyndelsen af 90'erne. Igen i dag søsatte vi ved Hængebroen. 

140717 marit hgbro deset 1

Marit fiskede selvfølgelig med sine signaturfluer, Kronen CDC Caddis og Krolsen, som snarest vil blive præsenteret her på brakvand.dk - I øvrigt startede dagen med let overskyet, ringende fisk og klækninger af døgn og vårfluer. Efter en god time ændrede vejret sig. Det blæste op fra syd og der kom også en byge. Fiskede blev også passive. Seks ørreder var i hånden på en dag hvor der også blev snakket fluer og fluebinding og fælles venner! 

140717 marit hgbro deset 2

Igen i dag koncentrerede vi os om de svære fisk som typisk stod helt inde ved kanten, under træerne!

140717 marit hgbro deset 3

 

Smukke og velfangende. Marits fluer fanger og holder sig fint flydende, selv efter gentagne fisk. Efter et par blindkast er de igen tørre og velflydende.{jcomments on}

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers