Fredag den 10. juni 2022.
Idyl, men uden fisk... Tirsdag den 14. juni skal Miljø og Teknik Udvalget drøfte fisk og mulige tiltag der kan genskabe fiskelæivet i Gudenåen og Randers Fjord
Læs også:
Kommunalpolitikere sætter fokus på manglende fisk! (Se bl.a. video med skrav fra Randers Havn)
Genskab livet i fjorden! (Med bl.a. fangststatistik fra 1920)
Politisk fokus på fiskene i Gudenåen og Randers Fjord
Miljø- og teknikudvalget besluttede på udvalgsmødet den 1. marts 2022, at forvaltningen skulle udarbejde forslag til at forbedre fiskebestanden i Gudenåen og Randers Fjord, herunder et økonomisk overslag på prisen for mulige tiltag.
Der beskrives tre mulige scenarier for den fremtidige indsats samt en estimering af økonomien forbundet hermed.
Status på fiskebestanden i Randers Fjord og Gudenåen
Fiskebestanden i Randers Fjord og Gudenåen er presset, hvilket fremgår af lystfiskernes fangststatistikker samt undersøgelser fra Fiskeristyrelsen og DTU Aqua. Det er forvaltningens vurdering, at det ikke kun er de populære spisefisk ørred, skrubbe og multe, som er i tilbagegang, men også hovedparten af de øvrige fiskearter såsom aborre, helt, skalle, brasen mv.
Nyere undersøgelser viser følgende tendenser:
- Ifølge Fiskeristyrelsen var der i april 2022 to bierhvervsfiskere i Randers Fjord, hvis fangster de senere år har været nedadgående. Undersøgelser fra DTU Aqua viser de samme tendenser for Gudenåen og Randers Fjord med tilløb.
- DTU Aqua har i 2020 og 2021 gennemført undersøgelser af ørredsmolt fra udvalgte vandløb til udmundingen af Randers Fjord. En sammenligning med tilsvarende data fra 2003 og 2004 viser, at dødeligheden for de mærkede smolt er uændret. Etaberingen af vådområder mellem Langå og Randers har dermed ikke medført en øget dødelighed blandt de udtrækkende smolt.
- I projektet "Havørreden tilbage til Gudenåen" er der opstillet 38 vildtkameraer i mere end 20 forskellige vandløb, der registrerer hvilke fiskespisende arter, der jager på de forskellige lokaliteter. Delresultater viser, at odderen og især fiskehejren presser fiskebestanden i de mindre tilløb til Gudenåen og Randers Fjord. Projektet løber fra 1.oktober 2021 til 1. oktober 2022.
- Ifølge seneste fiskebestandsanalyse fra 2019 i Gudenåsystemet er fiskebestanden reduceret væsentligt set i forhold til den tilsvarende analyse fra 2010. Bestandene er faldet til 20 % i Gudenåens tilløb, 61 % i Lilleåens tilløb og 50 % i Nørre-systemet.
Mulige grunde til nedgangen i fiskebestanden
Gennem de senere år er flere fiskespisende arter som bl.a. skarv, sæl, fiskehejre og odder blevet fredet i Danmark hvilket har medført, at bestanden af disse arter har været i stor fremgang. Dette presser fiskebestanden, da de fire nævnte arter alle har fisk som primær fødekilde.
Der ses i disse år en markant forbedring af vandløbenes habitatområder. Der er bl.a. etableret faunapassager, udlagt gydegrus og sten samt arbejdet med at forbedre spildevandsrensningen. På trods heraf er der nedadgående bestande af fisk. I følge DTU aqua er fiskehejren den største trussel mod ørredbestandende i de små tilløb til Gudenåen. Det samme gør sig gældende for skarven, sælen og odderen i de lidt større tilløb og i fjorden.
Større overlevelse af fiskeynglen er en af de vigtige faktorer i arbejdet med at sikre større og sunde fiskebestande i bække, åer og i fjorden. Derfor er det væsentligt, at der kommer større fokus på at skabe bedre skjul til fiskene. Når fødemængden bliver sværere tilgængelig for de fiskespisende arter, vil det på sigt skabe bedre balance mellem rovdyrene og byttedyrene.
Lokale samarbejdsprojekter
Forvaltningen har gennem de sidste år samarbejdet med Favrskov og Viborg kommuner, DTU Aqua, Danmarks Sportsfiskerforbund og de fire lystfiskerforeninger og -klubber, der har fiskeretten i Gudenåen med tilløb fra Tangeværket og ned til Stevnstrup. Forvaltningen har med disse organisationer opstartet projekt "Havørreden tilbage til Gudenåen". Projektet omfatter bl.a. kortlægning af de forskellige faktorer, som kan have indvirkning på tilbagegangen af ørred i Gudenåens tilløb.
Forslag til indsatser
Vandløb
En mere skånsom og naturlig vedligeholdelse af vandløbene kan være med til at forbedre forholdene. Tilgangen til vandløbsvedligeholdelse og grødeskæring har gennem de seneste årtier medført, at mange vandløb er blevet så smalle, at der ikke kan efterlades vandløbsplanter efter grødeskæring. Vandløbsplanter er gode skjul for fiskene. Om vinteren, når 90 % af grøden visner væk, er fiskene ekstra udsatte på grund af mangel på skjulesteder. Flere vandløbsplanter, grene, kvistdynger mv. kan medvirke til, at der dannes flere levesteder, mere føde og gode skjul. Tiltaget vil ligeledes have en positiv betydning for de andre fiskearter i vandløbene.
For at kunne implementere flere skjul og vandplanter i vandløbene, vil det ofte være nødvendigt, at der foretages restaurering af vandløbet, hvilket kan ske enten i form af ændrede grødeskæringsmetoder, ophør af grødeskæring eller i form af ændringer af vandløbets profil i form af udvidelse, indsnævring eller udlægning af sten. Et godt eksempel på et vandløb med mange ørreder er Tvede Å på strækningen omkring Gjessinggård. Her vedligeholdes vandløbet ikke og tætheden af ørred er meget stor. Tilsvarende viser forsøg fra Aarhus Kommune, at etablering af flere skjul medfører højere tætheder af fisk i vandløbene.
Fjorden
Etablering af stenrev og udplantning af ålegræs er blandt de mest effektive virkemidler til at forbedre forholdene for fiskene i Randers Fjord, da der herved skabes forbedrede opholds- og opvæktssteder. Ligeledes er det væsentligt, at der fortsat fjernes næringsstoffer fra fjorden, da mange næringsstoffer medfører en stor algevækst og tab af ålegræs. Dette kan bl.a. gøres ved, at der etableres vådområder i oplandet til fjorden på en sådan måde, at de naturlige strandenge og rørskove genskabes.
Tre scenarier for den fremtidige indsats
- Scenarie 1 - Den nuværende vandmiljøindsats fastholdes, herunder indsatser relateret til den aktuelle statslige vandområdeplan. Forvaltningen foreslår, at de 0,5 mio. kr. der til og med 2022 overføres fra naturforvaltningsmidlerne på anlæg til løsning af vandløbsopgaver, fra 2023 overføres permanent til løsningen af vandløbsopgaven.
- Scenarie 2 - Indsatsen forstærkes med fokus på opdatering af vandløbsregulativerne, klimasikring af vandløbsindsatsen samt iværksættelse af nye biodiversitetsprojekter i vandløb og søer. Realisering af denne indsats forudsætter, at der tilføres 1 mio. kr. årligt frem til 2027 ift. det nuværende budget. Heraf afsættes 0,5 mio. årligt til driften samt 0,5 mio. til anlæg.
frem til 2027. - Scenarie 3 - Ud over de indsatser, der fremgår af scenarie 1 og 2, kan der desuden etableres flere vådområder og lavbundsarealer langs fjorden til naturgenopretningsprojekter, herunder nye stenrev og udplantning af ålegræs. Realisering af denne indsats forudsætter, at der tilføres yderligere 2 mio. kr. årligt frem til 2027 ift. det nuværende budget. Den ekstra 1 mio. kr. i forhold til scenarie 2 er til etablering af vådområder og naturgenopretningsprojekter.
Hvad med skarven?
Undre mig lidt over at der i oplægget ikke lægges op til en regulering af skarven, som i stort antal fouragere i Gudenåen, Havneområdet og i Randers Fjord.
Med sin store appetit (500 gr. fisk om dagen) er der ved at være spist op i nedre del af Gudenåen, Havneområdet og fjorden…. 300 - 500 skarv skal dagligt fortære + 200 kilo fisk hvilket er langt mere end området kan producere.
Hvad kan der gøres?
Ud over skydning/jagt, kan der reguleres på redepladserne fx ved at oliere æggene som derved bliver sterile.
Som suplemant og måske relevent i havneområdet, kunne der etableres/ iværksættes skræmmetiltag som laserlys.
