Søndag den 15. februar 2026.
Februar drømme: Udsigten fra værelses hvor jeg har har mit grej og binder fluer. Ud over fuglene som der ikke er så mange af i år, har jeg til tider besøg af et hyggeligt egern.
Min lokale Svejstrup bæk er besøgt jævling og vi har i år kunne glæde os over lidt mere gydeaktivitet end de foregående år.
Oksbæk ligger mindre end hundrede meter fra min bolig. Desværre blev bækken i forbindelse med etableringen af regnvandsbassiner i begyndelsen af 1970’erne spærret for opgang. Bundforholdene og vandkvaliteten er gode, og når det engang lykkes at få fjernet spærringerne, som der arbejdes på, vil jeg også her kunne nyde synet af ørreder på leg.
En af vinterens mange kreationer.. Som hackle har jeg mikset CDC, skovsneppe og agergøne.
Kattepoter i sneen og tanker ved fluestikket
Februar har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Men når jeg kigger ud af vinduet i år, ser jeg, hvordan sneen dækker landskabet med et blødt, hvidt tæppe. Jeg ved, at under overfladen kribler det allerede af liv, der bare venter på det rette øjeblik for at springe frem. Den stille skønhed i en frostklar morgen fylder mig med drømme om forårslyset, de første blomster, der kigger frem, og den fantastiske tid med fluefiskeri, som straks nærmer sig. Men ifølge prognoserne ser vi stadig lang tid til foråret!
Hver dag kigger jeg på de mange fluer, jeg omhyggeligt har bundet i de kolde vinterdage. Der er fluer til kyst og fjord, til gedderne og til sommerens tørfluefiskeri. Jeg kan næsten allerede høre vandet risle, når jeg ankommer til mine pladser i åen, ude på fjorden eller langs kysten. Den sjoveste del ved fluebinding er ikke bare at skabe de perfekte fluer, men også drømmen om de fisk, der vil byde sig til, når foråret endelig kommer.
Og så har jeg min kat. Hun er en særlig sjæl, der elsker livet — hun putter sig i solstrålerne, snoer sig omkring mine ben, mens jeg binder fluer, og er en uundgåelig del af mine vinterdage. Men når hun en sjælden gang træder ud i sneen på den kolde terrasse, ser jeg, hvordan hun forsigtigt træder i sine egne fodspor, som om hun er på en vigtig mission i det frosne landskab. Hun virker næsten tænksom, når hun snuser til den snedækkede jord, som om hun prøver at forstå denne kolde verden, der venter på varmen.
Dagene i februar føler sig lange, men de er fyldt med drømme – drømme om varme solstråler, grønne blade og glade dage med fluefiskeri.
Selvom frosten stadig holder grebet stramt, er der et glimt af håb i horisonten. Snart vil foråret komme og bringe liv ud af det kolde vinterlandskab.
Indtil da fortsætter jeg med at binde fluer og drømme om de lyse dage, hvor min kæreste Dorte, min kat Mette og jeg kan opleve verden udenfor sammen!
