Ro, fisk og forberedelser!

Lørdag den 7. juni 2025.250607 udbyhoj troutRanders Fjord, Udbyhøj: Igen meldte fiskefeberen sig. Dagens tur gik til en af mine favoritpladser i udmunding af fjorden, hvor det blev til ørreder, hornfisk og fjæsing.

Ørred, hornfisk og fjæsing

Lørdag morgen startede langsomt og afslappet. Jeg sov længe, nød den ekstra søvn og tog mig god tid til både morgenhygge og avislæsning sammen med Dorte. Med en kop dampende kaffe i hånden og det stille selskab af dagens aviser føltes verden tryg og rolig, inden jeg satte kursen mod Udbyhøj Nord.

Da ankom til havnen på fjorden nordside, kunne jeg straks se, at vandstanden var begyndt at falde. Tidevandet har stor indflydelse på livet i fjroden og vandstanden næsten op til Langå i Gudenåen.

Efter flere dages vedvarende regn var vandet rimeligt klart. En mild vind fra sydvest skubbede let på bølgerne, og enkelte grå byger trak ind over Djursland – heldigvis kom de kun som fjerne, dramatiske skyer, som jeg kunne beundre på afstand, mens jeg kastede og præsenterede min flue.

Mærkede snart at hornfiskene er stadig talrige i fjorden, og de fine, sølvklædte skikkelser skar gennem vandet når de havde taget fluen. De blev behørigt genudsat, for jeg var på jagt efter blanke ørreder.

Flere gange var der bud, og det blev til et par mindre ørreder, som efter et kort fotoshoot fik lov at svømme videre.

Efter at have nydt den salte brise og fugle som strandskade og terner oplevede jeg dagens højdepunkt: en fuldvoksen, blank ørred på hele 58 cm tog min flue og gav kamp til stregen.

Hejmme jublede Dorte næsten lige så højt som mig, for hun elsker fisk lige så højt som jeg da jeg hjemme på Skytten kunne præsentere faangsten. 

Udover hornfisk og ørreder fik jeg også en enkelt fjæsing på land – et lille minde om, at livet i fjorden rummer flere arter. Da eftermiddagen nærmede sig, pakkede jeg sammen i solglimt og kørte hjem.

Hjemme gik jeg straks i gang med at forberede den store ørred til rygeovnen: den blev renset, saltet og krydret med enebær og dild. Samtidig kastede jeg mig over bagningen af et saftigt rugbrød, som i morgen skal pryde familie-pinsetallerkenen. Snart fyldte duften af friskbagt brød køkkenet.

Dagen bød på en perfekt kombination af ro, fiskeglæde og fisk – præcis sådan en dag ved fjorden skal være. Nu glæder jeg mig til at smage resultatet og til endnu en fælles pinsefrokost med familie og venner i morgen. Tak for i dag, Udbyhøj!

250607 randers fjord maveindhold

Slagtede i dag en ørred, og som det fremgår er der fortsat børsteorm og krabber på menuen. 

250607 udbyhoj skarv

Elsker at sejle og fiske i yderfjorden. Vadehavet her giver altid gode oplevelser. 

250607 udbyhoj tordenbyge

Endnu en byge passerede på afstand og gav Nord Djursland vand. 

250607 udbyhoj kabelfarge

Det ta'r få minutter af krydse fjoden med kabelfærgen som ses i baggrunden.

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

Havørred på kysten og i fjorden

rund havørred kyst