Randers Fjord: Naturoplevelser og fællesskab

Torsdag den 2. oktober 2025. 251002 udbyhoj havnenRanders Fjord, Udbyhøj: Stille formiddag ved Udbyhøj Nord med vadefugle, sæl og ørreder. Afsluttet med god snak om fjordens fremtid.

Sælen, vadefuglene og de små ørreder

Jeg nød første del af dagen i Randers Fjord, hvor jeg søsatte ved Udbyhøj Nord.

Vandstanden var efter en periode med østenvind lav og fortsatte med at falde, og vinden var næsten fraværende. Stilheden gav plads til at sanselighed og et godt kik på de mange vadefugle, som travlt fouragerede på den blotlagte vadehavsfjordbund. En sæl fulgte mig også nysgerrigt et stykke tid.

Fiskeriet gav et par mindre ørreder, smukke på hver deres måde, men de blev skånsomt genudsat i den ca. 14 grader lune fjord. Senere på dagen blæste det op fra sydøst, og jeg fiskede videre til lidt over middag, inden jeg gik i land.

Her faldt jeg i snak med Mikkel Holm Thomasen, som bor i Udbyhøj og fisker næsten dagligt på fjorden. Vi talte om fiskeregler, om de nye stenrev der forhåbentlig bliver udlagt i løbet af vinteren, og om vigtigheden af, at mange løfter stemmen for fjorden.

En formiddag med både ro, naturoplevelser og gode samtaler – præcis som jeg bedst kan lide det ved Randers Fjord.

251002 udbyhoj havnsejlads

Kabelfærgen krydser fjorden mellem Udbyhøj Nord og Syd. 

251002 udbyhoj trout release

Havde en håndfuld mindre ørreder inde og vende. 

251002 udbyhoj stenrev

Det nyanlagte stenrev og blotlagt som følge af den lave vandstand. 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

Havørred på kysten og i fjorden

rund havørred kyst