Solopgang, byger og faldende vand

Søndag den 23. august 2026.260823 udbyhoj solopRanders Fjord, Udbyhøj: Hvor Gudenåen møder Kattegat. Ingen makreller, men hornfisk, lille ørred, stilhed og vestenvind. 

Morgenstemning med hornfisk og en lille ørred

Jeg vågnede til fuglenes kvidren og en næsten overdøvende forventning. Det var søndag, og forude lå Udbyhøj.

Aftalen var, at jeg skulle mødes med Henrik Minor Vedel, bedre kendt som Mong  – kl. 08.00. Men spændingen drev mig op en time før vækkeuret. Halv seks var jeg allerede fremme, dobbeltsengen og Dorte forladt for en stund.  Jeg var klar til at indtage den friske morgenluft, selvom vejrguderne havde andre planer.

I det jeg trådte ud af bilen ved Udbyhøj, åbnede himlen sig. En tung regnbyge væltede ned, men hvad gør det? En passioneret fisker lader sig ikke stoppe af lidt vand oppefra, når der er vand nok nedenfor. Lidt over seks var jeg på vandet i pontonbåden, netop som solen brød gennem morgendisen.

Timingen var perfekt. Vandet skulle til at vende. Det er mit yndlingsøjeblik herude, hvor det ferske vand fra Gudenåen møder det salte Kattegat. Hele fjorden bliver en smeltedigel – normalt god for ørred, og her i sensommeren også for makrel og hornfisk.

I dag havde jeg monteret Torqeedo’en på Mosqeeto'en. Lidt mageligt, ja. Men vi lever kun én gang, og det giver en frihed ikke at skulle tænke på kraftig strøm og vind.

Vinden kom frisk fra det vestlige hjørne, og sammen med den udadgående strøm gav den en behagelig, vuggende bevægelse. En bevægelse, der får tankerne til at falde til ro.

Lidt før otte ringede telefonen. Det var Mong, der måtte melde afbud. Så det blev en solo-tur resten af formiddagen. Og ærligt? Jeg klagede ikke selv om det altid er hyggeligt at fiske sammen med Mong. Men der er en særlig stilhed, når man er alene på fjorden. Kun lyden af fluelinen der skyder ud gennem stangøjerne, vandet mod pontonerne og en enkelt måge langt ude.

Fiskeriet? Det blev til en håndfuld hornfisk, der “småpillede” fluen flere gange inden de blev kroget, og en enkelt lille ørred, der hurtigt fik friheden igen. Makrellerne udeblev i dag. Men det gjorde ikke noget.  

260823 udbyhoj regnbyge

Lagde regnjakke til en heftig kølig byge. Sejler mellem færgehavnen og lystbådehavnen. 

260823 udbyhoj kabel faerge

Kabelfærge krydser fjorden på få minutter. 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

Havørred på kysten og i fjorden

rund havørred kyst