Onsdag den 11. november 2026.
Randers Fjord, Udbyhøj: Sidste tur før fredningen bød endelig på sol, faldende vand, tusinder af gæs og vinterens første handsker på dagens tur til fjorden..
Sidste tur inden fredningen
Der er noget særligt over en sidste tur inden fredningen af ørrederne. Jeg ved godt, at fjorden ligger der også til foråret, men alligevel fisker jeg lidt mere opmærksomt, kigger lidt længere ud over vandet og prøver at gemme det hele til de måneder, hvor det andre fiskevande der skal besøges.
Sådan var det på Randers Fjord. Sidste tur inden fredningen.
Sol fra start
Jeg startede i sol. Lav novembersol, der lagde sig fladt over vandet og fik det hele til at se varmere ud, end det var. Luften var klar, vinden var til at have med at gøre, og fjorden lå åben og rimelig stille, som om den lige havde ventet på mig.
Det var sådan en dag, hvor jeg godt kan bilde mig selv ind, at vinteren stadig er langt væk.
Gæs over fjorden
Så kom gæssene.
Først som en fjern lyd, så som lange, bølgende formationer, og til sidst som tusinder af trækkende gæs, der trak hen over fjorden i bølge efter bølge. De fyldte himlen og fyldte lyden, og jeg bare og kiggede op, midt i et kast, fordi det var umuligt at lade være.
Det er efterår på den helt store måde, når gæssene trækker. Man mærker, at noget er på vej væk, og noget andet er på vej ind.
Faldende vand
Vandet faldt på hele turen.
Faldende vand, faldende vand. Strømmen trak udad, vandstanden sank, og kanter og rev, der havde været skjult om da jeg kom, viste sig langsomt. Det ændrer hele fjorden.
Der er noget beroligende over det. Fjordens egen rytme, som man bare må følge med i, hvad enten man vil eller ej.
Handsker på
Det var også dagen, hvor handskerne kom på for første gang i denne vinter.
Jeg vænner mig til det igen, år efter år. Men første gang markerer altid skiftet. Nu er det for alvor efterår. Nu er det for alvor koldt på vandet.
Vinterskyer til sidst
Til sidst trak vinterskyerne ind over fjorden.
Solen forsvandt, lyset blev gråt og fladt, og den der skarpe, kolde fornemmelse lagde sig over det hele. Fra sol til vinterskyer på en enkelt tur. Fra efterår til noget, der lignede vinter.
Jeg pakkede sammen i det grå lys, med gæssene stadig i ørerne og fjorden, der trak sig tilbage i faldende vand.
Sidste tur inden fredningen fra 15. november. Nu får fjorden lov at være i fred et stykke tid. Og det er jo også, som det skal være.
På turen blev det til fem blanke mindre ørreder. Alle havde havlus.... En ørred på omkring 50 cm. blødte og kom med hjem i køkkenet.
Fluen der blev bundet som et ekspriment i det tidlige forår fik sin debut og gav fisk! Må vist i gang ved bindestikket!
