Rødt morgenlys blev til en blank dag!

4. maj 2013. Randers Fjord: En smuk morgen blev den perfekte start på en super dag...

130504 udbuhoj morgen

Søsatte fra Nordmolen ved den nyrenoverede havn som på alle måder er blevet en attraktion for området. 

Hornfisk overalt - ørrederne skulle opsøges! 

Blev hurtigt klar over, at der var meget hugvillige hornfisk... Konstant blev der nippet til fluen og var der ikke en hornfisk på krogen, var der næsten altid to - tre nysgerrige med inde at vende. Snart blev det for meget og en af brormands weedbusters blev monteret på fluen. Kan de hjælpe mod tang, kunne det jo også være at de reducerede antallet af hornfiskebid? Satset var rigtigt og kombinationen af at holde lidt igen med modhugget og en weedbuster monteret hjalp... Efterfølgende blev der kun kroget 4-5 hornfisk! Skal bemærkes, at ørrederne typisk kroger sig selv når blot der holdes stram line...

Ørredjagt

Nu gjaldt det så bare om finde ørrederne, hvis de da i det hele taget var kommet ud i yderfjorden. 

Har lovet at byde nogle søde naboer på fisk, så der skulle findes nogle ørreder. Prøvede flere steder uden held, men valgte slutteligt at fiske over lavt vand i en rivende udadgående strøm, der blev hjulpet godt på vej af en frisk vind i samme retning. 

Her var der ørreder, og lystigt gik det....Det blev til mange flotte blanke og to nedgængere. Alle ørreder fanget inden for en strækning på omkring hundrede meter. Fire ørreder kom med hjem til køkkenet og er nu filleteret. 

Ps. Tre af ørrederne havde en tom mavesæk. Den fjerde var fyldt helt op med fjordrejer. Alle ørrederne blev taget på en Udbyhøj

130504 udbuhoj orred

Dagens flotteste ørred var bomstærk og tog, godt hjulpet af den stærke strøm, nogle gevaldige udløb!

130504 udbuhoj

 

Morgenen bød på masser af fisk, flest hiornfisk, men og en del ørreder.

{jcomments on} 

 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers