Sæsonstart i fjorden

Mandag den 11. marts 2019.190311 udbyhoj woodship

Tror det er samme båd som omkring et årti har ligget for anker i bunden af den sydlige lergrav ved Hadsund.

Randers Fjord, Udbyhøj.

Selv om nattens frost havde iset bilens ruder, var vandtemperaturen i yderfjoden alligevel op på omkring 5 grader. 

Havde som optimist selvfølgelig håbet på masser af fisk og mange hug, velvidende at fjordens bestand af ørreder de seneste år har været nedadgående. 

Vinterens vandringer langs gydevandløbene har da også kun kunne bekræfte formodningerne om ørredbestandens tilstand. På langt de fleste lokaliteter er de ellers sparsomme gydebanker ikke benyttet. Noget er helt galt. Sikkert en kombination af vandløbenes tilstand med sandvandring, overfiskning og de mange skarv der elsker både små og lidt større ørreder. Endeligt betyder den reducerede ørredudsætning også færre fisk i fjorden og langs det meste af Djurslandkysten. 

Fiskede i "Gammeldybet" nord for Udbyhøj Lystbådehavn. Havde på den godt tre timer lange tur kun et enkelt hug. Så heller ingen ørreder bryde overfladen eller jage i det lave klare vand. 

190311 udbyhoj trout

En enkelt ørred måtte en tur i nettet inden turen tilbage i fjorden.190311 udbyhoj seagul

Altid parat til at underholde og til et foto.190311 udbyhoj gravduck

Vandet var faldende og så snart de første revler var tørlagte, blev der søgt føde. 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers