Stednavne - Hobro

Mariager Fjord stednavne1Kendte og skattede fiskepladser.

Stednavne - Midtfjorden

Mariager Fjord stednavne2Mange fiskepladser og dybt vand!

Stednavne - Hadsund

Mariager Fjord stednavne3Pladser omkring Hadsund

Stednavne - yderfjorden

Mariager Fjord stednavne4Spændende område.

Ophidsende tørfluefiskeri på fjorden

100805_orred_tor_mariager

Ørred fra Mariager Fjord fanget på skumflue. Stille sommermorgener byder på et facinerende tørfluefiskeri!

Ferien skal udnyttes optimalt til fiskeri. Var ved Mariager Fjord lidt i fem. Kunne i tusmørket se en af de velkendte fritidsfiskerbåde i færd med at bjærge ålekroge (ålen er fredet i Mariager Fjord til og med den 15. august). Lidt senere kom en anden båd som skulle hente et garn. Kunne lidt senere høre på snakken, at fritsidsfiskerne ikke var tilfredse, bl.a. var der i garnet "kun en torsk og en ørred", som det lød på samtalen. 

Havde et par gode efterfølgere, der huggede til fluen uden at blive hængende. Vinden lagde sig, fjorden lå spejlblank, og flere ørrederne fuouragerede nu stabilt på tørt (dansemyg). Satte i mangel af bedre en flydende skumflue på forfanget og fangede og genudsatte tre smukke og velnærede fjordørreder. Utroligt spændende fiskeri, der om ikke andet tydeliggør, at det er dumt at tage på fjorden uden lidt tørfluer i æsken!

Et par Griffin Gnat er allerede lagt i flueæsken. Snart går turen igen til den smukke fjord! 

{jcomments on}

Ferie og Mariager fisk

100803_tyr_skilt

Så ikke noget til Brutalis da jeg listede over engen!

Måtte lige tænke to gange inden jeg i morges gik over engen med grej og Outlaw. Så dog ikke noget til tyren eller andre farlige skabninger, så måske er skiltet blot sat op for at holde os væk fra fjorden, eller også var Brutalis og hans harem trukket over i den anden side af strandengen? 

På trods af at vandet føltes meget lunkent i forhold til lufttemperaturen, som lå på 13 grader, var det til at få nærkontakt med ørrederne. Havde hurtigt et godt tilbud. Ørrederne rullede nogle gange i overfladen inden den afbrød forholdet. Få minutter senere fulgte en anden fisk efter fluen, dog uden på at bide! 

Efter godt en times fiskeri var der endeligt fast fisk... En 47 centimeter lang ørred måtte en tur i nettet og lidt senere ende i marinaden som et optrin til aftenens grill...

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers